tirsdag den 28. november 2017

Syklubhygge

Forrige lørdag samledes syklubben #TheMILFclub igen, og det var super hyggeligt. Vi var hjemme hos mig, så jeg havde også inviteret en kollega og hendes dreng. Der var lidt meget rod og ballade med drengene, og Mathias syntes bare ikke jeg skulle sy karenkjolen til mig selv, så jeg måtte finde på noget han kunne være lidt med til.

Hans pædagog Birgitte stopper på skolen/SFO'en på torsdag, og han havde på forhånd forslået, at vi kunne sy et net ala dem hans børnehavepædagoger fik tilbage i marts. Birgittes yndlingsfarve er pink, og dette var eneste mulige kombination ud fra de stoffer jeg havde liggende. Synes selv det blev ret så godt, så glæder mig til at høre hendes reaktion.


Mathias har helt selv lavet kortet, og alle familiens navne står på kortet - mit står endda på forsiden :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...