søndag den 14. maj 2017

Mors dag 2017

Sidste år gav jeg min mor et gavekort på Afternoon tea hos Tante T, og det var lidt af en fiasko/skuffelse. Da vi stod foran butikken i Victoriagade en søndag i september, var den lukket! Som i mørklagt og tom! HELT lukket. Jeg havde fået en sms om morgenen om, at Tante T glædede sig til at se os kl.14.30, så det var noget af en overraskelse. Vi tog hen i Torvehallerne og snakkede med Tante T der. De var også noget undrende og forklarede, at tesalonen var lukket for et stykke tid siden, og der var så problemer med  bookingssystemet, som ikke havde sendt en aflysning til mig. Nå, men vi fik en fin betjening, gratis te og 2 bittesmå muffins. Det var hyggeligt, men en skuffelse, når vi havde set frem til scones, sandwich og forskellige kager. Derfor får min mor samme gave i år, men denne gang bliver det hos Perchs Tearoom, og jeg glæder mig til noget mor-datter-hygge.

Et hjemmelavet kort med søde ord til min mor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...