mandag den 10. april 2017

Bodum kaffefrakker DIY

Som nævnt her har alle mine Bodum-kander nu fået 'frakker' på. Og da jeg for nylig (dvs. i januar...!) syede en kaffefrakke til en bekendt, som har den store 1,5 liters kande, har jeg nu mål til både 1 liters og 1,5 liters - derfor er det nu langt om længe blevet tid til at dele mønstret. Jeg har en kæmpe krea-bunke (okay det er faktisk flere bunker..), og den forsøger jeg at kæmpe mig igennem, så jeg kan få lavet et højt klippebord i stedet for jeg står dårligt ved spisebordet (eller bruger gulvet), men først oprydning. I dag faldt jeg så over mønstret til Bodum kaffe-stempelkanderne, og jeg fik tegnet et mønster i Excel, som nu ligger som billede her:

Mønstret er IKKE målfast og illustrerer bare hvordan mønstret ser ud, så brug de angivne mål og tegn dit eget mønster.

Som med tehætten skal der bruges et lag termolam, et lag pladevat og 2 lag bomuldsstof. Jeg har pladevat nederst, så et lag termolam, for-stoffet (jeg bruger ensfarvet bomuld/lagenlærred) og til sidst yderstoffet med retsiden ned mod for-stoffets retside. Så syr jeg rundt og lader et hul stå åbent i en ene ende. Inden jeg vender, klipper jeg lige et hak ved de to indadvendte hjørner. Efter at have vendt, syr jeg en pyntestikning hele vejen rundt, og samtidig bliver hullet syet til. Til sidst syes velcro på.

Den første jeg syede, var i de hvide og blå-blomstrede viskestykker fra Netto.

Her frakken til min bekendtes 1,5 liters kande.

Nu har jeg syet en i turkis tigre til min egen kande, så matcher den mine tehætter.
Den blå og den lilla passer til 1 liters og er til salg for 100 kr.

Min første kaffefrakke har været brugt lidt, men er fin og uden pletter.
Sælges for 50 kr.

Hvis du anvender min vejledning/mønster, vil jeg meget gerne se det :) du kan enten lægge en besked herunder, sende mig en mail eller tagge mig på Instagram, hvor jeg hedder Handmadebypips eller Pialindehoej.

2 kommentarer:

  1. De er så fine Pia og jeg har sjovt nok lige i dag delt min bodum kaffevarmer, som jeg syede for efterhånden mange år siden på min Instagram profil. To tanke en sjæl ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helena ;) din er også virkelig skøn ;) rigtig god påske

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...