søndag den 26. februar 2017

Fastelavn 2017 #2

Min niece har været Hanne-Riffel fra Ramasjang-mysteriet, og så skulle min yngste da være Camping-Vagn (det har ført til MANGE sjove samtaler, fordi dem der ikke kender Ramasjang-mysteriet, tror han siger han skal være Camping-VOGN! :)).


Bukserner stammer fra Olivers kostume for 2 år siden.

Skjorten er en af Olivers (købe)skjorter

Vesten er klippet efter et alm blusemønster fra Ottobre bladene, og ærmerne er så udeladt. Er lavet 2-3 størrelser større end hans alm str. Vesten er kantet med brunt kantbånd

Hatten er en bøllehat med et bånd syet på i hånden. (Jeg har tidligere linket til en DIY, men kan se den ikke længere er aktiv - sig til, og jeg skal lave en beskrivelse)

Halskæden er freestylet med noget lædersnor og træperle fra Søstrene Grene, de farverige perler og fjeren er fra gemmerne.

Tasken er også freestylet med kant af brunt kantbånd, stoffet fik jeg af Julie, da hun på et tidspunkt ryddede ud i bunkerne. Hanken er lavet af en masse rødt garn, som er flettet.

Skægget er en trekant i brun filt med elastik.


Klar til Fastelavnsfest i grundejerforeningen med storebror/Pikachu

Der blev slået igennem! Og det var drengen lige foran Mathias, som blev Dronning på deres tønde (4-6 år).

Jeg var tilfreds med kostumet og det samme var Mathias. Det var en af Mathias' venner fra børnehaven, som fik prisen for bedste kostume, og det var også virkelig fint OG hjemmelavet af hans søde mor Ditte (@duttes). Noget familie til min skoleveninde roste Mathias' kostume og mente jeg/Mathias skulle have vundet - Mathias var ligeglad, han havde mormor og morfar på besøg og en slikpose i hånden <3

Nu glæder jeg mig til at høre/se reaktionen i børnehaven i morgen, hvor der skal slås katten af tønden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...