søndag den 18. juni 2017

Appelsin muffins

I går formiddags holdt min svigerinde og jeg sommerafslutning med vores U6 håndboldhold. Vi legede en masse sjove lege, og børnene kæmpede flere gange mod deres forældre. De er så seje, og det er SÅ givende at stille vækkeuret hver lørdag morgen for at træne de dejlige unger (deriblandt min Mathias og min ældste niece). Efter træningen hyggede vi med juice og mine hjemmebagte appelsinmuffins.

Opskriften er min egen, hvor jeg bare har tilsat 100 g hakket mørk chokolade.



onsdag den 14. juni 2017

Rabarber-cheesecake

Jeg har mixet nogle forskellige opskrifter, og har lavet den her to rabarber-cheesecake.


Bunden:
300 g knuste/blendede kiks, jeg brugte Digestive
125 g smeltet smør

Smørret blandes i de knuste kiks og presses ned i en springform (24 cm). Stilles i køleskabet, mens ostefyldet laves.

Ostefyldet er lavet efter denne opskrift.

Ovenpå er en gele lavet af rabarbersirup. Jeg har lunet 2 dl sirup (er sikker på al slags saft/sirup) kan anvendes. I den lune sirup udrøres 3 blade husblas, som er blødgjort i koldt vand. Det afkøles lidt, inden det hældes ud på kagen.


Når geleen er stivnet, kan kagen pyntes efter ønske.
Jeg har brugt Valrhona pearls og skovsyre.

– Dette indlæg indeholder affiliate links

mandag den 12. juni 2017

Klæd ud sommerfest

På mit arbejde er sommerfesten en temafest. Sidste år var det oktoberfest, hvor flere havde været nede i en kostumebutik i nærheden for at købe lederhosen og dirndl. Jeg nøjedes med at købe en dirndl-top og så bruge en almindelig nederdel. Enten var de købte kjoler MEGET korte eller MEGET lange.

I år var temaet Western, og der passer min top fra sidste år faktisk fint til. Efter mit vægttab er toppen egentlig lidt for stor, men da der samtidig ikke var den store udklædningssnak i min division, droppede jeg toppen og nøjedes med den cowboyhat, som jeg lånte af min veninde samt mine nye Tommy Hilfiger støvler og så jeans naturligvis.

Inden sommerfesten havde vi idrætsdag, hvor vi bl.a. havde besøg af denne søde tyr :)



En af mine kollegaer havde dog den fedeste udklædning, og den vil jeg prøve at overtale en af drengene til at være til fastelavn.


Tænker ikke det kan være så svært at lave? Er du begyndt at tænke udklædninger til halloween og/eller fastelavn?

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Banan-pandekager deluxe

I sidste uge havde jeg et par lidt trætte bananer, og derfor tryllede jeg dem om til bananpandekager. De to bananer blev blendet sammen med 4 æg, lidt kanel og 1-1½ dl havregryn, og så blev de stegt i kokosolie på min blinispande.


Fredag fik mine drenge et par af pandekagerne med i madpakken, og jeg glæder mig til at høre, hvad de syntes om det, når de i morgen kommer hjem til mig igen.

I lørdags serverede jeg de resterende pandekager med smørepålæg, jordbær i skiver, chokoladesauce og kakaonibs ude i haven i skønt selskab.


– Dette indlæg indeholder affiliate links

mandag den 5. juni 2017

Fars dag

Min dejlige far er også blevet fejret i dag. Med en æske ølfrøer fra vores lokale Kleine's Cafe og så med en Hugo Boss deo fra Matas.


Jeg lavede naturligvis et kort til ham:
Turkise teposer fra Fredsted, et par satinbånd og så FAR skåret i selvklæbende folie på min Cameo. Det selvklæbende folie er fra Hobbygaarden i Kaas.

Jeg er blevet vild med at bruge brunt indpakningspapir og så med et fint satinbånd - overvejer at gøre det samme til jul (er det for tidligt at tænke på jul nu?)

– Dette indlæg indeholder affiliate links

Bloomers

Jeg har igen fået syet nogle bloomers - er vild med de små blomstrede shorts <3

Str. 86/92 i stof fra Stof&stil

Str. 86/92

2 par i str. 68/74
Det hvide stof har jeg fået fra min mormor for maaaange år siden, det støvblå er vist nok fra Stof&stil

fredag den 2. juni 2017

Rabarbertærte med rabarbermousse

Efter to måneder stort set uden hjemmebag, bagte jeg i weekenden denne lækre rabarbertærte fra Maja Vase. Min rabarber er ikke så store, så i fredags cyklede jeg over til mine forældre og tog noget af min mors KÆMPE plante. Jeg brugte den rødeste del af rabarberen til moussen og den grønne del i selve tærten. Jeg har ikke de forme Maja bruger, så jeg har bagt tærten i min aflange tærteform og så støbt moussen i en silikoneform til popcakes.

Tærten er pyntet med Valrhona chokoladeperler og gul skovsyre fra en af mine lokale planteskoler. De havde ingen rød skovsyre, men den gule er også ret så fin.
Tærten blev serveret til mit bestyrelsesmøde i mandags, og mine med-bestyrelsesmedlemmer jublede over igen at få mit hjemmebag :)

Rabarberkompotten fra moussen hældte jeg i to små dessertglas, hvor også resten af moussen kom over. Synes det var synd bare at smide det ud, og det smagte altså ret så skønt. Den syrlige kompot med den søde mousse - måske skulle der have været lidt knasende makroner henover, men nøj det var lækkert.
Resten af tærten samt "reste"-desserten blev nydt i haven tirsdag eftermiddag i skønt selskab <3

– Dette indlæg indeholder affiliate links

torsdag den 1. juni 2017

Konfirmation 2017 #2

I lørdags blev min ældste kusines datter konfirmeret. Det var en varm, solrig og smuk dag, og festen blev holdt lige ned til Roskilde Fjord.


I sidste uge købte jeg jo nye sko, og de sølvfarvede med glimmer blev jeg nødt til at tage på til konfirmationen. Jeg har tabt mig ca. 7 kg de sidst 8 uger, og derfor kunne jeg nu gå i klædeskabet og finde 3 forskellige grå kjoler, som jeg nu igen kan passe.


Om håndleddet havde jeg to armbånd, som begge betyder MEGET for mig. Det sølvfarvede Dyrberg/Kern har jeg for mange år siden fået af min faster, tror det var da jeg blev enten bachelor eller kandidat - kan simpelthen ikke huske det. Det sorte er fra Kræftens Bekæmpelse, og de to armbånd betød, at jeg havde min kære faster i tankerne til hendes ældste barnebarns konfirmation. Noget hun jo desværre ikke nåede at opleve, da vi mistede hende i oktober 2015 til kræft.



Jeg lavede kort fra både mine forældre og fra mig selv. Begge med teposer fra Fredsted, og begge holdt i de lilla nuancer.

Min mor havde foldet pengene, og gjort det lidt sjovere end bare nogle sedler i en kuvert.
Endnu sjovere var gaven fra min bror og svigerinde: 
En murerspand fyldt med sand, to skovle og så var det ellers bare om at grave 80 femkroner frem fra sandet :)

Jeg syede en toiletpung og købte et gavekort til Matas.
Pungen er syet af to stykker stof i målet 20 x 34 cm og en 20 cm lynlås i toppen.


– Dette indlæg indeholder affiliate links

onsdag den 31. maj 2017

Maj 2017

Maj måned har været god ved mig. Jeg har læst bøger, kommet i mit livs bedste form, fået en flot 3. plads i FitChallenge med det 3. højeste fedttab i %, og ikke mindst har nogle skønne oplevelser med familien. 
Jeg er blevet vild med Bodylabs Whey Proteinella pulver i en milkshake, og indimellem kommer der lige en klar pisket cremefine og chokoladesauce på toppen. 

Ungerne fik kakaomælk med vaniljeis og chokoladesauce - og jeg tog en proteinmilkshake.
Jeg er i gang med denne Liane Moriarty bog - og jeg satser på at den skal læses færdig i pinsen.

Vi besøgte mine forældre en lørdag på campingpladsen i Hornbæk. Vejret var ikke så godt, men vi legede både på stranden og på legepladsen.


To af de store ting i maj, er naturligvis gennemførelsen af triatlonen i søndag, og jeg er fucking stolt! Den anden store ting er, at jeg i mandags var til slutvejningen i det 8 ugers forløb, som min veninde og jeg har deltaget i. Samlet har jeg tabt 6,65 kg, hvoraf de 5,4 kg rent fedt. Og jeg er nu kun 4 kg fra at ramme et BMI, som er normalt. I denne uge spiser jeg lidt løsere, og så tager jeg yderligere 8 ugers kost- og træningsforløb - og jeg har masser af mod, for jeg kan jo se at det virker :)
– Dette indlæg indeholder affiliate links

Et par gengangere

Det er lidt pudsig med bestillinger i min facebook gruppe, enten er der ingen eller så kommer der en masse på én gang. Så de sidste par dage er der røget et par gengangere gennem maskinerne.

To grå dråbepuder, som lige hviler sig i min gyngestol Børge.

En lækker unisex babynest til lille Elias i Rødby.
Stof, kantbånd, lynlås og anoraksnor fra Stof&Stil.

Elias har også fået to sorte suttesnore med navn skåret på min Cameo.
Seleclipsen er fra Stof & Stil, trykknap er fra Prym (Bilka har dem til 69 kr.)
Strygestof er fra Hobbygården i Kaas.
– Dette indlæg indeholder affiliate links

tirsdag den 30. maj 2017

Triatlon

I søndags kom dagen, som jeg har set frem til siden jul. Set frem til med lige dele spænding og frygt. Men jeg har jo trænet hen imod det de sidste to måneder, så det gik over al forventning. Først var mit mål at gennemføre, og jo tættere vi kom på dagen, blev målet at komme igennem på under 2 timer. Min tid blev 1:34:14, hvilket jo er et pænt stykke under 2 timer. Jeg er SÅ tilfreds og mega stolt af mig selv!

Overskud på løbeturen

We did it!


300 m svømning
20 km cykling
4 km løb

lørdag den 27. maj 2017

WC Renovering #2 - opbygning

I går viste jeg første step i renoveringen af mit gæstetoilet, og i dag viser jeg så de to væsentligste nye ting derude. Nemlig gulvvarme og et væghængt wc - mine to store ønsker :)

Her har min morfar sat cisternen op (og pakket den ind i et tæppe, for at skåne den lidt)

Min morfar lavede også gulvvarmen og kassen rundt om cisternen.

Min far kom og hjalp min morfar med at støbe gulvet.
Som nævnt i går er min morfar pensioneret VVS'er, og han har derfor kendskab til de forskellige mærker - og Grohe er et godt mærke indenfor WC'er, så det valgte jeg så :) 

Jeg glæder mig ALLERMEST til indretningen/pyntningen derude, og da projektet har været længe undervejs, har jeg ventet lidt med at købe småting derud til - men for et par weekender siden kom jeg til at købe håndklæder, en lysestage og en blomsterkrukke, alt sammen i en flot turkis farve, og jeg kan slet ikke vente, men der er altså lidt arbejde derude endnu...

– Dette indlæg indeholder affiliate links

fredag den 26. maj 2017

Præmatur-bukser

Bedre sent end aldrig! Jeg har simpelthen for mange ting om ørerne, og alt for dårlig til at sige nej til projekter og oplevelser, og derfor er mønstret og vejledningen ikke kommet på bloggen før nu.

Mønstret er str. 40/44 og kan hentes HER.


Sy de to bukseben sammen midt for og midt bag.
Sy bensømmen.
Sy ribben sammen til rør, fold dem og sy dem sammen på bukserne.

Mønstret er kun til privat brug.

Et par fridage

Hvor er det bare skønt med fridage :) Som nævnt tidligere i dag er jeg i gang med at renovere mit gæstetoilet, og derfor står den på maling af vægge de her dage, hvor drengene er hjemme hos deres far.

Jeg spiser stadig overvejende efter min kostplan, hvilket betyder 6 daglige måltider.
Her er det vaniljeskyr med Bodylabs passionstopping og kakaonibs.
Matas har også nogle af Bodylabs toppings på hylderne :)

I onsdags på vej hjem fra arbejde skulle jeg lige købe en lynlås, men jeg kom lige forbi Skoringen, som havde udsalg! Det blev to par B&Co sat ned med 30% og så fandt jeg endelig et par pæne ECCO sandaler, så det blev en meget dyr lynlås haha :)

I går spiste jeg blødkogte æg i haven efter maling af mit gæstetoilet. Generelt stod dagen bare på MIG-tid, og jeg nåede faktisk at se hele 3 film - og jeg ser ellers meget sjældent film. Det blev til The Proposal, Family for Christmas og til sidst så jeg Love Happens - har bare et eller andet med kærlighedsfilm for tiden. 

Efter snacken var det tid til min længste løbetur nogensinde, og det føltes super fedt. Jeg føler mig i den grad klar til triatlon på søndag - men jeg er også lidt nervøs på den spændte måde..

Inden resten af i dag står på afslapning og hygge, skal jeg lige ned og lave den afsluttende fit-test sammen med min veninde. Resten af fitchallenge-holdet laver den sammen på søndag, men der er vi i Gentofte sammen med I Form, så vi skal laves testen selv, så det kan komme på vores diplom, som vi får til afslutningsfesten på onsdag.

– Dette indlæg indeholder affiliate links
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...